EMDR terapi
EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) er en terapimetode, der hjælper børn, unge og voksne med at mindske det ubehag, der kan forstyrre dagligdagen som følge af ubehagelige oplevelser fra fortiden.
Målet med EMDR terapi er at reducere ubehaget forbundet med traumet, og forbedre din mentale trivsel. EMDR er blevet anerkendt af WHO som en af de bedste behandlingsmetoder, især til stressrelaterede lidelser, og forskning har vist, at det er en af de mest effektive terapier til behandling af PTSD.
Hvordan foregår EMDR terapi?
I en EMDR session vil du typisk sidde over for din terapeut. Terapeuten vil bede dig om at fokusere på en traumatisk oplevelse eller et ubehageligt minde, mens du samtidigt følger terapeutens håndbevægelser med dine øjne. Du kan også blive bedt om at fokusere på lyde eller berøringer.
Terapeuten vil guide dig igennem processen med at genbearbejde den traumatiske oplevelse, og hjælpe dig med at forbinde dine tanker, følelser og kropslige fornemmelser på en sund måde.
Hvad kan EMDR terapi hjælpe med?
EMDR terapi er en effektiv behandling af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), men kan også bruges til at behandle en række andre psykiske vanskeligheder, herunder:
• Angst
• Depression
• Panikangreb
• Traumer fra barndommen
• Fobier
• Krisereaktioner
• Sorg
Hvor lang tid tager en EMDR behandling?
Antallet af sessioner varierer afhængigt af den enkelte persons behov og traumets kompleksitet. De fleste oplever dog en betydelig forbedring af deres symptomer efter 6-12 sessioner.
Hvem kan tilbyde EMDR terapi?
EMDR terapi kan kun tilbydes af autoriserede og EMDR-certificerede psykologer, der har gennemgået en specifik uddannelse i metoden.